Disse handelsbetingelser gælder – medmindre andet er aftalt skriftligt – ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og produkter fra Geschäftig ApS, CVR: 43992678, Solvej 67, 4800 Nykøbing Falster, mail@geschäftig.dk
BETALINGSBETINGELSER
Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende ved booking af 1-1 forløb eller køb af guide. Alle køb er bindende, og da produktet konsumeres med det samme, kan du ikke få pengene retur. Alle priser er i danske kroner (DKK) og eksklusiv moms, med mindre andet er angivet. Momsen udgør 25 % af købssummen.
Du har mulighed for at betale med Visa/Dankort, Apple Pay og Mastercard.
Ved 1-1 forløb anvendes der betaling med faktura, her gælder netto 8 dage for betaling fra fakturadatoen. Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,93% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100,00 DK. Denne faktura betaling kan ved forespørgsel deles op i tre lige store rater, og faktura udsendes på samme dato som din tilmelding. Ratebetalinger for 1-1 forløb er bindende på samme vilkår som betaling af den fulde pris på én gang.
FORTRYDELSE OG RETURNERING
Når du booker et 1-1 møde, betyder det, at du har afgivet en ordre hos Geschäftig ApS, og denne er bindende, dog kan du fortryde indenfor 10 timer ved at sende en mail til mail@geschäftig.dk
Ved køb af guiden fremstillet af Geschäftig ApS, frafalder al fortrydelsesret ved modtagelse i mailboks, uagtet hvornår ordren påbegyndes, afvikles, afsluttes eller leveres. Dette skyldes, at ved modtagelse af dokumentet betragtes varen som brugt og kan derved ikke returneres.
KLIENT FORPLIGTELSER OG GARANTIER
Det påhviler dine skuldre at opnå de ønskede resultater. Det er op til dig, om du vil følge handlingsplaner og instruktioner, samt igangsætte initiativer, som bliver anvist fra Geschäftig ApS. Og der gives ingen garantier, dog ønsker jeg lige så meget som du, at du lykkedes, så er åben for en dialog.
Det er op til dig at dukke op i tide til mødet, både online eller fysisk, dvs. hvis din internetadgang ikke er stabil, eller du ikke dukker op til et planlagt møde, er det dit eget ansvar og giver dig ikke ret til at få dine penge tilbage eller ekstra tid.
RETTIGHEDER OG COPYRIGHT
Rettigheder til alle produkter tilhører Geschäftig ApS, og det er ikke tilladt at videresende, videresælge eller på anden måde offentliggøre hele eller dele af materialet uden forudgående tilladelse. Ændring og modifikation er heller ikke tilladt.
FORTROLIGHED
Jeg, Louise Posborg-Ebenezerson, Direktør Geschäftig ApS, videregiver ikke dine fortrolige oplysninger til nogen tredjepart. Du, inklusive dine medarbejdere, accepterer ikke at videregive mine fortrolige oplysninger til nogen tredjepart.
ANSVAR
Alt materiale og arbejde, der leveres til dig, er uden nogen former for garantier. Vi er ikke ansvarlige for tab, skader eller resultater af tjenesterne.
DATABEHANDLING
Et kundeforhold hos Geschäftig ApS inkluderer automatisk registrering af Kundens navn, adresse, CVR-nummer, telefonnummer og e-mail samt oplysninger om hvad du har købt. Disse informationer gemmer vi i vores database.
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne servicere eller leverer en ydelse til dig. Behandling af dine data sker efter reglerne i vores persondatapolitik, som redegør for hvordan oplysninger behandles og slettes, samt hvilke rettigheder du har som følge af vores registrering.
Vi benytter afgivne e-mail, navn samt virksomhed fra købte guides til at sende opfølgende mail med tilbuddet om et 1-1 forløb og hvad dette består af. Herudover anvendes data til interne statistiske formål. Disse opbevares fortroligt, og du kan til enhver tid framelde mit e-mail flow med et enkelt klik.
Du kan gennemlæse min Privatlivspolitik her
LOVVALG & VÆRNETING
Tvister og uoverensstemmelser skal afgøres ved retten i Nykøbing Falster.